DIGITAL LEAD MANAGER

Kan du spotte, hvor de gode leads er gemt, og har du det rette kommercielle mindset til at kunne omsætte leadgenerering til salg? Med en solid baggrund indenfor digital marketing med leadgenerering som hovedfokus, får du nu muligheden for at indtræde i en nyoprettet stilling som Digital Lead Manager hos TYTEX.

Som et led i en betydelig digitaliseringsstrategi har ledelsen truffet beslutning om at oprette en ny stilling for den rette digitale lead manager og som en del af salgsafdelingen, og i tæt samarbejde med eksternt marketingbureau, får du ansvaret for at optimere kvaliteten i brugen af leadgenerering, og ikke mindst sikre at der følges op på indkomne leads med salg som hovedformålet. Du kommer selv med en stærk forretningsforståelse og et kommercielt mindset, men en stor del af salgsarbejdet vil du kunne placere hos dine 4 sælgerkollegaer som befinder sig i DK, USA og UK.

ARBEJDSOPGAVER
Med din viden og erfaring indenfor digital leadgenerering, får du i stor grad mulighed for selv at forme din stilling, men det forventes, at de primære arbejdsopgaver vil være en blanding af følgende:

  • Deltage i og give input til udviklingen af den digitale strategi
  • Arbejde med processer inden for Demand Generation (generering af efterspørgsel), Demand Capture (imødekomme eksisterende behov i markedet) og Lead Scoring (identificere og prioritere de mest lovende kundeemner)
  • Deltage i planlægningen og udførslen af digitale kampagner og initiativer med det formål at generere leads
  • Daglig tæt dialog med salg, blandt andet vedrørende markedsanalyser og konkrete salgsopgaver baseret på leadgenerering
  • Løbende kontakt og sparring med eksternt marketingbureau, som varetager den udførende funktion
  • Arbejde med content, har en holdning til dette og er ikke bange for at udfordre det traditionelle
  • Konstruktivt arbejde med trafik- og konverteringsrapporter med fokus på optimeringsmuligheder

Du vil referere til salgsdirektøren, der, som du, også har sin daglige gang på kontoret i Ikast. Herfra har du samarbejde med dine nærmeste kollegaer og kommunikation via Teams, telefon eller mail med dine kollegaer i udlandet. Ikast-kontoret beskæftiger knap 30 medarbejdere.


OM DIG

Du kommer med flere års erfaring indenfor arbejdet med digital marketing og har arbejdet målrettet med leadgenerering. Du har måske arbejdet mest udførende indenfor området, men ønsker at indtage en rolle i en mere overordnet og rådgivende funktion. Du har en skarp forretningsforståelse og fornemmer hurtigt, hvilke branchespecifikke muligheder og begrænsninger der kan være for leadgenerering. Det kan være en fordel, hvis du tidligere har arbejdet indenfor medical eller tekstil, men vigtigst er, at du drives af at skabe resultater gennem leads, og at dit engagement smitter af på dine kollegaer, så I sammen kan udvikle på resultaterne i afdelingen.

Du arbejder godt med IT og har erfaring med en bred vifte af systemer, digitale platforme og ERP-systemer. Du er måske tilmed nysgerrig på systemernes potentiale og kan komme med input til udvikling og forbedring på området. Med denne erfaring bliver du en tæt integreret del af salgsorganisationen, og du vil stå stærkt i samarbejdet med dine salgskollegaer, samt være garant for en overbevisende vejledning overfor de eksterne digitale samarbejdspartnere. Koncernsproget er engelsk, hvorfor det er et krav, at du kan formidle dig klart på engelsk i både skrift og tale. Tysk i tale kan være en fordel, men er ikke et krav.


VIRKSOMHEDEN TILBYDER

En hverdag med gode kollegaer i et uformelt arbejdsmiljø, hvor man passer på hinanden. Det forventes, at du tager ansvar for dine opgaver, og du har dermed også stor indflydelse på din arbejdsdag. Du har dygtige og vidende kollegaer omkring dig, og med dem har du mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Du bliver tilbudt en lønpakke indeholdende en fast månedsløn samt pension, sundhedsforsikring og fritvalgsordning. Du vil derudover få mulighed for at indgå i en god kantineordning og personaleforening.

FOLLOW US

At Tytex we cherish input from our users. We want to hear and learn from your story - so please connect and share

Your item was added to basket

You are ordering more than we have in stock. The quantity have been adjusted